“Der er noget galt i Danmark…”

Så er det desværre tid til prisuddeling igen. Denne gang til en fødevare, der tydeligt illustrerer, hvilke udfordringer det kulinariske Danmark møder. For nok kan vi glæde os over Noma og alle de andre skønne restauranter der leverer knivskarp gastronomi, men virkeligheden er en anden i hverdags-Danmark.

stegt kylling

Dagens produkt er kylling, og det er der i udgangspunktet ikke noget galt med. Kylling er en dejlig råvare, som kan bruges i køkkenet på alskens måder. I det konkrete tilfælde er der tale om kyllingestykker. Det er forsåvidt også ok. Det er ikke enhver beskåret at kunne partere en kylling, og de travle børnefamilier efterspørger tilsyneladende produkter med en vis grad af “convenience” som det hedder på nudansk. Men kyllingestykkerne er allerede stegte, og så begynder det at blive en smule trist. Der er sgu ikke meget madlavningsglæde over præ-stegt kylling og genopvarmet fjerkræ får også tit en tone af våd hund som ikke er særligt rar. Så nu kandiderer produktet for alvor til det lille grønne truthul. Kigger man på indholdslisten, kan man konstatere at den arme fugl kun leverer 93% af pakkens indhold. Resten består af palmeolie(som ikke giver point på etik-skalaen), dextrose(but why?), rismel og salt. Altså, et godt gammeldags øv-produkt, hvor Røvhuls-ikonet sagtens kunne sidde lige ved siden af det Nøglehul, som produktet åbenbart også er berettiget til. Men vi er ikke færdige endnu, der bliver sat trumf på fra COOP’s side. Det er nemlig deres produkt, endda i en serie, der bærer navnet “Dit valg“. Trumfen består i, at dette i forvejen frygtelige produkt er fremstillet i Thailand og dernæst pakket i Tyskland inden det blev stedt til hvile i Brugsens køledisk. Det er da et overflødigt carbon footprint, der virkelig vil noget. Og ingen ved, om kyllingen har været på endnu en rejse, inden den endte i Thailand. Den kunne faktisk meget vel komme fra Danmark. Med andre ord, et lorteprodukt, der har rejst den halve verden rundt, formentlig udelukkende det formål at optimere indtjeningen hos sælgeren. De steger vel ikke bedre kylling i Thailand? Røvhullet er velfortjent, og hermed tildelt. Mit valgroevhullet

Reklamer

2 kommentarer to ““Der er noget galt i Danmark…””

  1. Godt ord igen! Og dejligt, at bloggen lever endnu 🙂

Skriv et svar til Christina Hansen Annuller svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: