Archive for marts, 2011

marts 29, 2011

“Slagter” my ass

Jeg bor i en større provinsby, i et relativt nyt boligområde, hvor størstedelen af  befolkningen består af velstillede, kritiske øko-bevidste børnefamilier. Her er også et “stationscenter” med et supermarked og en discountbutik. Da supermarkedet åbnede forsøgte man da også at imødekomme det kræsne publikum med interessante emner som trøffelmel, 2 kg’s dåser med confit de canard, frugtsirup med stykke af bikage, og andre mærkelige emner som indkøberen troede var dem, vi ville anvende i vores bevidste økofamiliehverdag. Det varede dog ikke længe før alle disse produkter forsvandt, og hvad skal man så fylde i glasdisken i den overdimensionerede delikatesse/butiksslagter afdeling? Når jeg nu fortæller, at mit øgenavn for samme er “rædselskabinettet”, så peger det måske i en vis retning, og det har da også givet mulighed for tildeliling af endnu et Røvhul.

Det går ubeskåret til “Slagterens boller i karry”. Som i dansk husmorversion består af kogte farsboller, karry, løg og æble og en opbagning af kogevandet til sovs. Simpelt og velsmagende, hvis der er kælet for detaljen. I slagterversionen er der dog mere kælet for det lille kemiker sæt, som du kan se på varedeklarationen. Men hvad kan man forlange til en kilopris på 50?  Du får endda serveringsforslag(gulerodssalat) og tilberedningsanvisning(kernetemperatur 75 grader) med i prisen.

Velbekomme, og tillykke med Røvhullet.

 

 

Reklamer
marts 4, 2011

Kakao ku’ ikke

Tæt på weekend, mellemste datter på fem vil gerne holde morgenfødselsdag for sin yndlingsbamse, der skal indgå boller og kakaomælk. I supermarkedet falder blikket på den smukke lysebrune karton fra Hirtshals Mejeri. Og der er lovende toner allerede på forsiden.

“Ikke tilsat sukker”, står der i en separat cirkel efterfulgt af “Med naturligt indhold af mælkesukker”. Jeg bliver rørt. Endelig et produkt, rettet mod børn, der ikke er plastret til i sukker. Her er bare et naturprodukt, en mælk, med kakaosmag. Perfekt! Men så var det, jeg vendte kartonen om, og læste en indholdfortegnelse, som ikke Stephen King kunne have skrevet uhyggeligere:

“96% skummetmælk, 2,7% kostfibre(inulin), 1,1% affedtet kakaopulver, stabilisator, Carrageenan, Guar gum, mono- og diglycerider, salt, sødestof(Acesulfamkalium)”.

Undskyld mig Hirtshals mejeri, men det er bare ikke i orden. Så kunne I ligeså godt have skrevet at mælken ikke indholdt brosten, ikke er taget med tang, og kun farvet af naturlig hvidt. I pisser mig af, og det udløser naturligvis?

 

 

 

 

 

ET RØVHUL. Velkommen i klubben.

 

 

marts 3, 2011

Løgismose tykmælk hindbær/blåbær

Tillykke med det allerførste “Røvhullet” til Løgismose. Deres tykmælk har fået røvhullet efter en nærlæsning af varedeklarationen. Prøv at læse den engang. Måske tænker du ved første øjekast, ligesom jeg, at 30% hindbær, det er virkelig flot. Men det der i virkeligheden står er at der er tilsat en hindbærmarmelade, der indeholder 30 procent hindbær. For det første er det godt nok ikke meget frugt i en marmelade(resten er sukker). For det andet betyder det, med lidt matematik og procentregning, at det reelle indhold af hindbær er under 3%. Hvilket sikkert er grunden til, at der også indgår hindbæraroma. Helt ærligt, er det godt nok af et Løgismose produkt, der på forsiden af kartonen omtaler sig selv som “Gastronomisk tykmælk” ? Ikke i min bog, det er nærmere et forsøg på at bilde dig ind, at produktet er bedre end det egentligt er. Derfor tildelt et Røvhul.